Generaliseret angst

Jeg kan hjælpe dig

4036 8782
tft@elisabethaarup.dk

Lider du af generaliseret angst?
Tankefeltterapi kan hjælpe dig:

  • Enestående kort behandlingstid (ofte få timer)
  • Dokumenteret succesrate på 90%
  • Ingen bivirkninger og ingen tilbagefald

Se tv-klik og artikler

Læs om tankefeltterapi


Generaliseret angst betegner en tilstand af konstant angst.
Man er altid angst, ikke for noget konkret eller specielt, det er bare en generel og konstant tilstand af ubehag, frygt, ængstelighed. Generaliseret angst består, som alle angstlidelser, af en række forskellige fysiske symptomer og psykiske følelser (det terapeuter kalder følelser, kalder medicinske fagfolk symptomer - dybest set er der tale om det samme).

Kontakt mig her →

Symptomer på generaliseret angst

Man mærker typisk konstant indre uro og anspændthed, der kan variere i intensitet og hyppighed. Derudover føler man meget ofte mindreværd, usikkerhed, frygt for hvad de andre tænker om én, samt skyldfølelse og skam. Man har mange bekymringer, ofte helt unødvendige og urealistiske. Føler sig ensom, forladt, modløs, til tider også fortabt.
Fordi de negative følelser fylder så meget og tankevirksomheden omkring dem er så høj, sker der en automatisk afmattelse og udmattelse af éns følelsessystem. Man bliver ganske enkelt træt og mangler energi. Man kan også opleve søvnproblemer, fordi anspændtheden forhindrer én i at falde i søvn.

Årsager til lidelsen

Der er altid en god grund til at vi har de følelser, vi har. Ellers ville vi ikke have dem.
Når vi er udvikler generaliseret angst, handler det dybest set om en på-vagt-hed over for livet. Vi har lært at livet var farligt, og at vi skal passe på. Derfor er vi konstant på vagt, hele tiden i beredskab, parat til at handle på omgivelsernes uforudsigelighed.
Fordi denne psykiske prægning sker meget tidligt, er vi ikke bevidst omkring den. Derfor hører man meget ofte voksne med generaliseret angst, give udtryk for at de simpelthen ikke kan forstå hvorfor de har angst, og at der ikke er nogen grund til det. Men det er bare fordi de har glemt og fortrængt denne grund.
Den psykiske følelse af angst, angsttankerne, hænger sammen med den fysiske uro. De udløser hinanden. D.v.s. når vi mærker en ubehagelig følelse, fx en frygt for andre mennesker, mærker vi automatisk uro. Vi spænder op i vores muskler og forsøger ubevidst at kontrollerer følelsen med vores åndedræt. Det gør vi, fordi hjernen læser at der er fare på færde, og derfor vil have os til at handle og flygte fra situationen.
Problemet med stort set alle angstlidelser er netop dette, at hjernen læser at der er fare på færde, i en tilsyneladende harmløs og ufarlig situation. Vi er ikke truet på livet, ved at blive kørt ned eller overfaldet af en gruppe bøller. Derfor er angstreaktionen irrationel. Og derfor kan den behandles væk.
Mange har haft generaliseret angst siden barndommen, men det kan også komme som følge af en længerevarende periode med massiv stress, depressionstilstande eller overmedicinering. Som al anden angst og andre lidelser, opstår generaliseret angst ikke af sig selv. Det er noget man udvikler, ofte på baggrund af ubearbejdede negative oplevelser i éns historie. Man er måske vokset op under utrygge forhold, der har lært én at man skal være på vagt hele tiden, at livet er usikkert og at man ikke kan stole på nogen.

Kontakt mig her →

Generaliseret angst uden problematiske oplevelser i bagagen

Man behøver på ingen måde at have oplevet voldsomme eller dramatiske ting i éns tidlige liv, for at udvikle angst. Megen angst kommer af den forladthed mange børn oplever i de allerførste leveår. Langt de færreste af os, har oplevet den helt fundamentale tryghed og det nærvær, vi som spæde og helt afhængige havde brug for. Dette skaber et dybt sår i psyken, der aldrig heler op. Et forladthedssår. Dette sår (traume) vil livet igennem blive aktiveret i de relationer, personlige og professionelle, vi indtræder i. Det kan så (og bliver ofte), forstærket, af de forhold vi vokser op under.
Det er de færreste der får stillet diagnosen, der også meget tit forveksles med angst for angsten (den uro, der opstår når man lider af panikangst eller angstanfald), fordi symptomerne minder meget om hinanden. Generaliseret angst kan komme som følge af agorafobi, depression, social angst og panikangst. Symptomerne, både de fysiske og psykiske, overlapper og går igen i de forskellige angsttilstande.
Alvorlig generaliseret angst, kan medfører depression, fordi angst påvirker hele éns hverdag, udfoldelsesmuligheder, job- og partner situation.
Tankefeltterapi som behandling af generaliseret angst er meget effektiv.

Læs mere om tankefeltterapi her