Flemming Christensen, 53 år

”Min kæreste blev meget syg for omkring tre år siden. Hun fik en hjerneblødning og kom sig aldrig helt. Min angst startede kort efter. Den kom, når jeg skulle noget eller lig var kommet hjem. Det var uro. Jeg var usikker på Liva, min kæreste, der var lidt ustabil. Samtidig havde jeg stor skyldfølelse i forbindelse med min fars død.

Under behandlingen oplevede jeg en fysisk lettelse – som om noget gav slip indeni. Det blev gradvist bedre. Før var jeg ofte bange for, at jeg skulle dø. Det blev så meget bedre, at jeg kunne påbegynde arbejde igen. Uroen og angsten for angsten blev også mindre.

I dag kan jeg bruge min energi helt anderledes. Selv om de fysiske fornemmelser ikke er helt væk, er jeg ikke bange for dem længere. Også skyldfølelsen i forhold til min far og min kæreste er væk.”