Flyskræk behandling

Jeg kan hjælpe dig

4036 8782
tft@elisabethaarup.dk

Lider du af flyskræk?
Tankefeltterapi kan hjælpe dig:

  • Enestående kort behandlingstid (ofte få timer)
  • Dokumenteret succesrate på 90%
  • Ingen bivirkninger og ingen tilbagefald

Se tv-klik og artikler

Læs om tankefeltterapi


Flyskræk er ikke bare angsten for at flyve, men består typisk af en række andre følelser også. De typiske er angst for angsten, dødsangst, angsten for at miste, klaustrofobi, panikangst, katastrofetanker, samt en masse fysisk ubehag. Angst for angsten indgår i alle angstlidelser. Det er den angst, anspændthed, uro, frygt, man mærker i dage, uger, for nogle endda måneder, op til en flyvetur eller ferierejse med fly. Oftest er det dén der fylder mest, fordi den er konstant over længere tid. Man er her bange for at blive bange. Bange for det tab af kontrol der ligger i at gå i panik og ikke kunne styre sin krop og sine følelser. Det er forbundet med en dyb rædsel, og mange med angstanfald, beskriver netop denne følelse, tab af kontrol, som den allerværste.

Læs mere om tankefeltterapi →

Se hvad tidlgere klienter siger →

Angst for angsten oplever man op til den begivenhed, der potentielt kan udløse de følelser man er bange for (angstfølelser eller angstanfald), men kan også fortsætte under flyrejsen, hvis det ikke udvikler sig til et regulært angstanfald. Selve angstanfaldende rummer flere forskellige følelser. Her er de typiske:

  • Dødsangst og katastrofetanker er gerne nogle af dem. Man er bange for at flyet styrter ned, man er bange for at miste nogle af ens kære, eller for at de mister én. Man er bange for uvejr, turbulens, flykapringer, bange for at der sker éns børn eller nærmeste noget, hvis man rejser med dem.
  • Klaustrofobi er også meget typisk for folk med flyskræk. Her er det følelsen af at være spærret inde, ikke at kunne komme ud, og ikke selv at kunne bestemme over situationen, ikke at kunne handle i situationen. Gå ud af døren fx.
  • Panikangst: der er mange, der forveksler panikangst i flyveren, med egentlig flyskræk. Det er ikke det samme. Panikangst er angstanfald. Mange med panikangst er bange for at få angstanfald ombord på flyet, og tror derfor fejlagtigt at de lider af flyskræk. Det er dog ikke selve angsten for at flyve, der er den dominerende, men derimod angsten for at få et panikanfald. Panikangst rummer dog nogle af de samme følelser som flyskræk - ex. angst for tab af kontrol.
  • Fysisk ubehag: Udover alle de ovenfornævnte psykiske følelser, er flyskræk altid forbundet med et stort fysisk ubehag. Pulsen stiger voldsomt, man sveder, måske koldsved, man trækker vejret hurtigt, hyperventilerer måske, bliver anspændt i kroppen. Fordi man gør det, opstår der ofte en frygt for at de andre (medpassagere) kan se at man har det skidt. Dette kan så medføre en følelse af pinlighed eller flovhed.

Flyskræk opstår gerne som følge af en ubehagelig oplevelse man har haft på en flyvetur. Det kan have været med turbulens eller svære landingsforhold. Har man i forvejen panikangst eller klaustrofobi, kan man også i denne forbindelse udvikle flyskræk.

Kontakt mig her →