Præstationsangst

Jeg kan hjælpe dig

4036 8782
tft@elisabethaarup.dk

Lider du af præstationsangst?
Tankefeltterapi kan hjælpe dig:

  • Enestående kort behandlingstid (ofte få timer)
  • Dokumenteret succesrate på 90%
  • Ingen bivirkninger og ingen tilbagefald

Se tv-klik og artikler

Læs om tankefeltterapi


Ved præstationsangst er man angst for alle de situationer der indebærer en præstation. Det kan være en skolesituation, hvor man skal fremlægge et projekt foran klassen eller på jobbet, hvor man skal lave et oplæg foran en forsamling. Det kan også være et kursus med en ny gruppe mennesker, hvor man skal præsenterer sig selv.

Præsentationsangsten, er en del af social angst, og ikke en selvstændig angstlidelse. Man siger dog, at selve "runde-situationen", hvor man skal præsenterer sig selv ved blot at sige sit navn, er den angstsitutation, der er hyppigst.

Præstationsangst kan også ytre sig i helt almindelige og uformelle sammenhænge. Fx. at skulle sidde til bords med éns kollegaer i kantinen, mødesituationer, hvor man er bange for at blive spurgt og alles øjne falder på én, fester og middage med venner mm. Det er selve følelsen af at skulle "præstere" noget, d.v.s. "være" noget eller "gøre" noget, der giver præstationsangsten.

Kontakt mig her →

Symptomer på præstationsangst

Præstationsangst involverer, til forskel fra andre lidelser som panikangst, generaliseret angst m.m, altid andre mennesker.
Man er angst for angsten, for at de andre kan se at man har angst. Man føler sig nøgen, ubeskyttet og eksponeret. Tit skammer man sig, og synes det er pinligt. Man bliver flov over sig selv. Man er bange for hvad de andre tænker om én, bange for at blive vurderet (d.v.s .nedvurderet) og fordømt.

Hos nogle er det angsten for at blive forladt og angsten for at miste, der ligger til grund. Man er bange for, at hvis man ikke kan præsterer, viser sig god nok, er man ikke værd at være sammen med. Så bliver man forladt – hvilket er reaktiveringen af et gammelt traume. De andre kan se på én at man ikke har styr på det, og ikke styr på sig selv. Derfor er man ikke værd at holde af.

Det er ofte denne fortælling der kører neden under en angstform. Følelsen af uelskethed og angsten for at blive forladt. Alle disse psykologiske mekanismer ligger meget dybt, er meget tidlige og derfor er de ubevidste, med mindre man har gået i terapi i mange år, og har fået bevidstgjort de dybe strukturer.

Kontakt mig her →

Sådan opstår præstationsangsten

Som andre angstlidelser består også præstationsangst er en række forskellige negative følelser, man har i svær grad. Det er disse, der tilsammen udgør angsttilstanden.
 De klassiske angstfølelser er angsten for at de andre kan se, man har angst, angsten for hvad de tænker, mindreværd, frygten for ikke at slå til, utilstrækkelighed, nervøsitet, usikkerhed, angsten for angste, flovhed og skam.
På lige fod med andre angsttilstande, er præstationsangst ikke noget der kommer af sig selv. Det er noget man udvikler på baggrund af noget andet. Sådan er det med al angst og alle angstlidelser. Det er noget man udvikler over årene, og som har rødder tilbage i éns opvækst. Typisk handler det om, at man har skullet præstere for at få anerkendelse.

Få gode karakterer i skolen, opfører sig pænt og ordentligt, være god og sød. Man har på denne måde fået oplevelsen af, at man ikke var god nok som man var, men at de følelser man havde var forkerte, og at man skulle være anderledes.

Præstationsangst behandling

Har man voldsom præstationsangst, kan denne angst kan blive så voldsom at man oveni får panikangst og egentlige angstanfald. Angstanfald er trods den kraftige reaktion og det store ubehag dog en sund reaktion. D.v.s. det er en sund psykes reaktion på en vedvarende og voldsom overbelastning – men den skal selvfølgelig ikke vare ved. Det kan éns nervesystem ganske enkelt ikke holde til og decideret præstationsangst behandling kan være nødvendigt.

Udvikler man panikangst, er det fordi de følelser der ligger nedenunder, fylder rigtig meget. Det er dybest set de følelser man er bange for. Det er altid éns egne følelser man er bange for. Det er aldrig noget uden for os selv, selvom det er dét vi tror. Det er det man kalder projektion.

Man ser dét man er bange uden for én selv, fordi man derved undgår at se det inde i sig selv, og herved beskytter sig selv imod den smerte ser er forbundet hermed. Det er altid vores følelser vi er bange for. Så når vi udvikler panikangst, er det fordi vi alt for længe har fortrængt smertefulde eller ubehagelige følelser. Følelser vi ikke ønsker at være i kontakt med, fordi vi associerer dem med noget meget ubehageligt.

Behandling af præstationsangst er derfor vigtig for, at man igen kan finde ro i sig selv – og her kan tankefelt terapi gøre underværker.