Projektive angstformer

Jeg kan hjælpe dig

4036 8782
tft@elisabethaarup.dk

Lider du af angst?
Tankefeltterapi kan hjælpe dig:

  • Enestående kort behandlingstid (ofte få timer)
  • Dokumenteret succesrate på 90%
  • Ingen bivirkninger og ingen tilbagefald

Se tv-klik og artikler

Læs om tankefeltterapi


Angsten for tab af kontrol, er fælles for alle disse angstformer. Man kan sige, at det er den psykiske motor i dem, dét der genererer og driver angsten.
Højdeskræk, flyskræk, angst for at køre over broer og på motorveje, tandlægeskræk, sygdomsangst, mm, handler som oftest slet ikke om de ting man er mange for, men om en angst for noget der ligger meget dybere. Der er derfor tale om en spejling eller det man kalder en projektion: man spejler en dybereliggende angst ud i noget andet, fordi man herved undergår at forholde sig til, eller beskytter sig mod noget meget mere sårbart og smertefuldt. Dét, man i virkeligheden er bange for, er at mærke nogle dybere følelser, en dybere del af én selv, man på et tidspunkt har lukket af for, for at overleve og bevare en mental og psykisk stabilitet.

Kontakt mig her →

Vores psyke er nemlig sådan indrettet, at den beskytter os mod oplevelser (ofte tidlige), der har været smertefulde for os. Det sker gennem psykologiske mekanismer som fortrængning, undertrykkelse og et adfærdsmønster baseret på kontrol. Vi undgår at mærke noget der på et tidspunkt udgjorde en trussel for vores overlevelse, vores mentale sundhed og vores selvintegritet. Der er typisk tale om meget tidlige, og derfor ofte ubevidste, oplevelser og hændelser, der har gjort et voldsomt følelsesmæssigt indtryk på os.

Derfor handler angsten for at flyve eller højdeskræk, ofte slet ikke om en angst for højder eller for at flyve, men om en angst for at miste kontrollen. En angst for at miste kontrollen over de følelser man har fortrængt for at overleve. Ofte er der tale om en stor ulykkelighed, en stor uelskethed, om adfærdsmønstre der handler om at tage ansvar for de andre, typisk far og mor, om at have mistet mm. Men det kan også være andre følelser.

Det sker sådan her:
Det lille barn er nød til at undertrykke smertefulde følelser, fordi det er den eneste mulighed for at overleve (leve videre). Det kan være følelser af afvisthed, forkerthed, stor sorg, tab, vrede, raseri, skyldfølelse, ensomhed, fortabthed, forladthed mm. Fordi barnet ikke blir set på disse følelser, blir det nød til at fortrænge dem. Denne fortrængning, sker gennem en lukning, en blokering, og vedligeholdes gennem kontrol. Vi kontrollerer os selv og vores omgivelser, for at indgå at mærke os selv, og de følelser der er svære. Denne tidlige fortrængning og undertrykkelse bliver indlejret i vores psykiske make up, det blir en del af vores blue print, af os og det vi kender som os ("sådan er jeg bare"), og vores måde at agere i verden på.

Hvor der er kontrol, er der angst. Angst for at miste kontrollen. Det er netop denne angst (angsten for at miste kontrollen over de dybereliggende følelser, over én selv, og i sidste instans livet), man spejler ud i noget andet, dvs som man ser og oplever ift noget andet, eksempelvis angst for at flyve eller for højder, motorveje og broer, hvor der er en reel risiko for at noget kan gå galt. Derfor oplever mange mennesker med flyskræk mm, ofte tillige en angst for at miste kontrollen. Angsten opstår fordi man er tvunget til at kontrollere nogle, i udgangspunktet, meget naturlige følelser. Disse vil man være nød til også at undertrykke resten af livet, fordi det emotionelle (men altså ubevidste) minde om dem er for smertefuldt. Presset fra de underliggende følelser, der ikke kan finde naturlig forløsning, blir derfor til angst.

Kontakt mig her →