Birte, 41 år, langvarig depression, stress (knugen i maven, åndenød, selvmordstanker, store ægteskabsproblemer):

Selvom jeg kunne mærke stor forskel fra gang til gang, tvivlede jeg alligevel på om det nu hjalp. Jeg finder undre forløbet ud af, at det hele handler om mit ægteskab og den måde jeg her spiller min rolle. Måske ahr jeg vidst det i lang tid, men aldrig villet stå ved det, fordi det var for svær en erkendeklse. Hele mit fundament, store hjemmebpende børn, osv. Jeg erkender at jeg blir nød til at sætte mig selv først, lyttetil mig selv, min egne behov, i stedet for at rende rundt og forsøge at tilfredsstille alle andre. Det har jeg altid gjort. Jeg tror det var det, der udløste min depression. Når man løber rundt og skal tilredsstille alle andre, blir man jo totalt udmatte, tæret. Jeg har aldrig stået op for mig selv, aldig haft mig selv med, aldrig været i kontakt med mig selv, nok aldrig turdet sætte mig igennem. Herefter fjerde gang, føler jeg at jeg er ude af min stress og depression, og har fået mod til at kaste mig ud i det jeg har lyst til. Dét, der føles rigtigt. Osse selvom det viser sig at være en skilsmissse. Jeg har fået troen på mig selv tilbage, tør starte på en ny uddannelse, har meldt mig på mit arbejde igen og skl starte om en måned. Det har noget med min selvtillid at gøre. Meget mere mod og lyst til livet. Tror måske ovenikøbet at jeg kan redde mit ægteskab.